Optagelse af medlemmer
Nye medlemmer optages efter skriftlig ansøgning til bestyrelsen. Alle med interesse for fritidssejlads og bådsport kan søge om optagelse og medlemskab.
Bestyrelsen afgør, om optagelse kan finde sted. I bekræftende fald tilstiles ansøgeren et eksemplar af klubbens love og kan mod depositum låne en nøgle til klubhuset, når indskud og kontingent er indbetalt.
Indskud ved indmeldelse: kr. 500,-
A1 - Personligt medlemskab
Kan opnås af alle over 18 år. Medlemskabet er personligt. Første A1 medlemsskab i husstanden betyder at hele husstanden også kan deltage i almindelige klubarrangementer.
A1- Medlemskab giver ret til også at benytte klubbåde og deltage i tursejlerkursus.
A1 medlemmer er på mailingliste med jævnlige aktivitetsmeddelelser fra HMS
Rettighed: En stemme pr. medlemskab og valgbarhed til bestyrelsesposter mv.
Årligt kontingent: kr. 1.000,- Nye medlemmer betaler 500 kr. i indskud pr. husstand
Er der i forvejen betalt indskud ved indmeldelse af én person i husstanden opkræves ikke indskud for flere.
Er der i forvejen betalt A medlemskab af én person i husstanden opkræves kun 350,- kr. for at samme person kan skifte til A1 medlemskab.
Har èn person i husstanden A1 medlemskab så er resten af husstanden med i et A medlemskab.
A-medlemskab kan opnås af alle personer fra det fyldte 18. år og dækker også pågældendes ægtefælle eller samlever.
A medlemmer er på mailingliste med jævnlige aktivitetsmeddelelser fra HMS
Rettighed: En stemme pr. medlemskab og valgbarhed til bestyrelsesposter mv.
Årligt kontingent: Aktiv kr. 650,-
Passivt medlemskab kan opnås af personer over 18 år, der støtter klubbens interesser og formål og dækker pågældendes ægtefælle eller samlever.
Passive medlemmer er også på mailinglisten.
Rettighed: Ingen stemmeret eller valgbarhed.
Årligt kontingent: Passiv kr: 450,-
B-medlemskab kan opnås af personer, der er fyldt 65 år og tidligere har været optaget som A-medlem og dækker pågældendes ægtefælle eller samlever.
B medlemmer er på mailingliste med jævnlige aktivitetsmeddelelser.
Rettighed: En stemme pr. medlemskab og valgbarhed til bestyrelsesposter mv.
Årligt kontingent: B-medlem kr. 450,-
Junior medlemskab kan opnås af personer under 18 år.
Junior medlemmer er også på mailinglisten.
Rettighed: Ingen stemmeret, men valgbarhed til
udvalgsposter, ingen ret til klubhusnøgle.
Årligt kontingent: Junior kr: 350,-
Hvis du ønsker at blive optaget som medlem i HMS bedes du udfylde indmeldelsesblanketten ( PDF) og sende den til: post@hms-hundested.dk Du kan hente indmeldelsesblanketten her.
Du kan hente en optagelsesblanket HER...
Vi lever alle i en travl hverdag. Hele tiden mødes vi af opgaver der skal løses, børn der skal hentes og bringes, nye arbejdsrutiner der skal indlæres og huse, haver mm. der skal vedligeholdes, så er der familielivet ogvenskaber derskal plejesog så videre.
I alt det her kan det være svært at se sig selv som tursejler med eget skib der er tidskrævende og kostbart. Bare det at stå i kø for overhovedet at få en havneplads, eller betale skyhøje forsikringspræmier og kostbare havnepenge.
Men nogle af os har jo valgt at bo i Halsnæs netop fordi der er vand til alle sider, og så mangler der ligesom en del af paletten hvis man ikke kan komme ud på vandet bare en gang i mellem. Måske husker vi vores barndom, at vi har sejlet engang. At det gav minder for livet. Og måske ønsker vi at viderebringe disse minder i vores børns bevidsthed. Alt dette er grundtanken. Og at der ligger tusindvis af fine både rundt i landet som kun meget sjældent kommer på vandet er jo ikke rigtig i tidens ånd. Vi synes at både skal sejles, derfor har vi været på jagt efter et par karismatiske både som kan give jer de bedst tænkelige oplevelser, lige fra tøf tøf Amalie som med masser af smukt teak og mahognitræ ligefrem lugter af gamle dage, til en helt almindelig solid sejlbåd med plads til 4 på tur. Med disse to både får vore medlemmer en unik mulighed for at føle sig som bådejere, når de har tid og lyst.
Klubbådene er et fælles projekt for alle med A1medlemskab. Det betyder også at man ind imellem giver en hånd med ved klargøring, søsætning, optagning og i det hele taget tager ansvar, som hvis det var ens egen båd. Den store forskel ligger i at vi er mange om det hele - og at det ikke koster en halv formue at komme ud og sejle. Samtidig er det i tidens ånd godt at vi ikke har en hel masse både der bare ligger uden at blive benyttet.
Skulle der ske skader på båden eller skulle noget gå i stykker eller blive mistet under sejladsen skal formanden altid kontaktes ved første givne lejlighed samme dag på SMS 20333633.
Man må ikke sejle med klubbådene når det blæser mere end højst 8 meter i sekundet. Og heller ikke sejle før solopgang eller efter solnedgang. Kan man ikke overholde tiderne på grund af vejr eller andet skal formanden kontaktes på 20333633.
Reservation af bådene.
En tur med bådene i klubregi koster ikke yderligere end det A1 medlemskab medlemmerne har tegnet, men naturligvis skal man straks efter turen påfylde benzin på sejlbåden eller diesel på motorbåden og rengøre og klargøre båden til næste tur. Dette er noget der skal udføres indenfor den reserverede tid. Hvis noget skulle være gået i stykker under sejladsen kontaktes formand Dan Rylinger på mail, SMS eller telefon samme dag. Man skal mindst være to A1 medlemmer i båden for at turen tæller som en klubtur og i disse tilfælde må ikke medtages andet end andre A1 medlemmer. Klubture kan ikke forudbestilles undtagen ved uddannelse i sejlads. Men de skal altid være skrevet ind i bogen inden afsejlingen så vi ved hvor båden er og hvem der sejler.
Man kan som A1 medlem også reservere klubbådene til privat sejlads én gang om ugen i 3 eller 6 timer samt heldagsture på 10 timer. Dette gøres ved at indskrive sig i reservationsbogen tidligst 30 dage inden man vil benytte båden. Her skal noteres medlemsnummer og navn og telefonnummer samt klokkeslæt for låneperioden. Man kan ikke lave flere reservationer i bogen ad gangen.
Uanset om der er tale om en klubtur eller privat tur er man selv ansvarlig for sejladsen og for båden. Ingen kan stille krav om nogen form for erstatning i forbindelse med sejladsen. Begge både er kaskoforsikrede og sker der alvorlige uheld skal formanden kontaktes på telefon 20333633, han vil så varetage den videre kommunikation med forsikringsselskabet. Skulle der være behov for søassistance gælder det samme.
Priser og betingelser:
HMS fælles 3 timers klubture kan vare fra kl: 9-12 eller fra kl: 13-16 eller fra 17-20 er gratis for A1 medlemmer som dog skal betale for brændstof og gøre båden ren og pæn efter brug.
HMS fælles 6 timers klubture kan vare fra kl: 9–15 og er gratis for A1 medlemmer som dog skal betale for brændstof og gøre båden ren og pæn efter brug.
Private 3 timers ture kan vare fra kl: 9-12 eller fra kl: 13-16 eller fra 17-20 og koster 200 kr. Hertil kommer naturligvis også brændstof og at gøre båden ren og pæn efter brug.
Private 6 timers ture kan vare fra kl: 9–15 og koster 350 kr. Hertil kommer naturligvis også brændstof og at gøre båden ren og pæn efter brug.
Private 10 timers ture kan vare fra kl: 9–19 og koster 500 kr. Hertil kommer naturligvis også brændstof og at gøre båden ren og pæn efter brug.
Beløbet betales på mobilepay 22 10 13 51 til kasserer senest 1 time inden afsejling, med teksten” Jensine3 , 6 eller 10 timers tur” eller ”Amalie 3 , 6 eller 10 timers tur”. Havnepenge og lignende udgifter afholder man selv. Weekendture kan kun aftales i slutningen af lige uger.
Klubbåde Weekendtur
Hvis man har lyst til en weekendtur med overnatning i tryg havn om natten betales 1000 kr til klubbådens forbedringskasse fra lørdag klokken 9 til søndag klokken 18. Beløbet betales på mobilepay 22 10 13 51 til kasserer senest 1 time inden afsejling, med teksten” Jensine weekendtur” eller ”Amalie weekendtur”. Havnepenge og lignende udgifter afholder man selv. Weekendture kan kun aftales i slutningen af lige uger.