forex trading logo

  •  Nyttige artikler

    Her finder du artikler fra andre sejlsports relaterede websider.

billed-3.jpg

annoncører

Nyt fra Formanden

Kære medlemmer af Hundested Motor og Sejlbådsklub.

Den 11. marts holdt vi generalforsamling i HMS og pludselig var undertegnede formand. Man kan næppe kalde det et kampvalg. Her efter det første kvartal får i så lige en lille briefing på hvad vi i bestyrelsen har rendt rundt og lavet af ”unoder” siden da.

Vi har holdt bestyrelsesmøder den 26/3 og 19/4 samt 28/5. Alle møder har været udbytterige og konstruktive og vi har fundet en god omgangstone med hinanden. Der er kommet en del gode forslag på bordet omkring hvad vi fremover kan gøre for at fremme klubbens interesser. Næste bestyrelsesmøde er den 28. august.

Vi er nu i fuld gang med at lave en helt ny hjemmeside. Den står vores næstformand Pieter Raunwe og vores velkendte IT ekspert Michael for at lave. Hvis i har noget i gerne vil have med på siden, eller måske nogle gode forslag til sidens indhold generelt så er alle velkomne til at kontakte Pieter.

Vores sekretær Steffen Lunn har haft vældig travlt med at få styr på klubbens mailkorrespondance og slimline vores faciliteter mv.

Kasserer Ivan Jensen har fået orden på alle vore økonomiske forhold, og han har også betalt arbejdslønnen for opsætningen af de nye toiletter i klubhuset af egen lomme. Der må klappes…

Rasmus Rude er jo Klubhus formand og det er ham der skal kontaktes når man vil leje lokalerne nedenunder. Husk det er kun medlemmer af klubben der kan leje lokalerne til eget brug i nærmeste familie. Venner og bekendte til klubmedlemmer kan først leje lokalerne når de selv melder sig ind. Rasmus Rude er også mand for øl og vand, som der her i forsommeren har været ret godt salg i.

Erik Hauch har sammen med undertegnede stået for tanker omkring medlemstilgang mv. Og så har Erik fået arkitekttegnet en flot træterrasse som gerne skal ligge foran klubhuset ud mod vandet inden længe. Vi har været til møde med Søren Havnefoged og det forløb over al forventning så der er ingen tvivl om at klubben om få måneder vil fremstå endnu pænere end før. Vi arbejder desuden på at få et nyt køkken og Dan har et par kort mere i ærmet, men i får dem først at se senere.

Erik Pallesen er ikke pålagt en særlig opgave, men deltager aktivt i bestyrelsen. Det samme gælder vores glimrende suppleant Niels Roos.

Der vil stadig være grillaftener første onsdag i måneden klokken 18 og så har vi jo også Sct. Hans aftens grillaften, dem står Gert for og han gør det bare super fint.

Søndag den 19. august fra kl 10 til 16 holder vi SEJL MED DAG hvor alle medlemmer er velkomne til at stille sig selv og deres både til rådighed for personer der vil med ud og sejle, der kommer info om det i Halsnæs Avis mv.

Lørdag den 1. september er det Sildens dag på havnen. Vi i HMS vil den dag servere (formandens) sildemadder ( lidt ud over det sædvanlige) til alle for rimelige priser, der bliver også øl og snaps osv. Her kan vi også bruge nogle medlemmer med hænderne skruet rigtigt på til at hjælpe med opstilling, madlavning, bartjeneste, afrydning, opvask, osv. Overskuddet går naturligvis til klubbens kasse.

Der er nye arrangementer hele efteråret og vinteren. Den 5. september har vi til grillaftenen også entreret med et par friske langturssejlere som kommer og fortæller om deres toårige tur til middelhavet via de europæiske floder.

Den 3. oktober er der bankospil på programmet og den 27. oktober holder vi standernedhaling. Men det hele slutter ikke der, for der er også klubaften med et godt overraskelsesevent den 7. november (sørg for ikke selv at skulle køre hjem) og den 5. december er klubben vært for arrangementet ” Risengrød til voksne”. Det venter vi bliver rigtig sjovt. Så bliver der nytårstaffel den 2. januar og herefter starter vi med kurser i duelighedsbevis og VHF mv.

Ja så ved i ligesom hvad der er på programmet lige nu og her.

Håber i får en knaldgod sommer på hav og fjord og ikke mindst på havnen.

Dan Rylinger

Formand for HMS.

PS

Hvis nogle er friske på en lille arbejdstjans i løbet af sensommeren med at lave lidt tømrer, maler, og rengøringsarbejde så kontakt venligst formanden, det betyder nemlig kroner i klubkassen når vi ikke skal ud og købe arbejdskraft.

 

Vejret fra DMI

DMI vejr i Hundested

Få opdaterede vejrudsigter på dmi.dk

Andre vejrtjenester:

FCOO (Danske Forsvar)

YR (Norsk)

Sponsorer

sponsor2 nautisk udstyr lynæs vinderød farvehandel støvsugerposen jp yacht a/s den rullende kalechemager Image Map
mod_vvisit_countermod_vvisit_countermod_vvisit_countermod_vvisit_countermod_vvisit_countermod_vvisit_counter
mod_vvisit_counterIdag17
mod_vvisit_counterIgår192
mod_vvisit_counterDenne uge657
mod_vvisit_counterDenne måned2591

Visitors Counter



Leveret af Joomla!. Valid XHTML and CSS.